Snorken kan være farligt for dit heldbred.

Alle mennesker snorker mere eller mindre. Når vi bliver ældre bliver det ofte mere ekstremt.
Der skal gøres noget ved det.

Søvnapnø er en almindelig folkesygdom, som påvirker hele kroppen. Ubehandlet søvnapnø kan øge din risiko for hjertekarsygdomme og give forhøjet blodtryk. Hvis du lider af søvnapnø, er det vigtigt at opsøge hjælp!

Hvis du er en pårørende, er det vigtigt at du gør personen opmærksom på problemet og får denne overtalt til at søge hjælp, da personen selv oftest er for træt til selv at gøre noget. Personer, som snorker meget højt, har øget risiko for søvnapnø. Mange gange har personen allerede oplevet pauser i vejrtrækningen, hvilket betyder at de allerede har søvnapnø. Desto mere alvorlig en persons søvnapnø er, desto større er risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og andre hjertekar-sygdomme.

Hvad er søvnapnø?

Når vi trækker vejret, ilter vi blodet og udskiller kuldioxid. Mange mennesker har lejlighedsvise korte pauser i vejrtrækningen, som er helt uskadelige. Dette kan for eksempel ske om natten, når man vender sig i sengen.

Mennesker med søvnapnø kan stoppe vejrtrækningen op til flere hundrede gange i løbet af en enkelt nat. En almindelig årsag er, at tungen falder bagud i halsen og lukker til imens man sover, dette kaldes obstruktiv søvnapnø. Vejrtrækningspauserne, der opstår for en person med denne lidelse, fører til lavere iltmætning i blodet, hvorved flere stresshormoner frigives. Stresshormonerne påvirker dit blodtryk og gør at dit hjerte skal arbejde hårdere.

Vores kroppe har brug for hvile, og derfor er disse stressangreb forårsaget af pauser i vejrtrækningen utroligt udmattende for kroppen. En naturlig konsekvens af dette er, at din livskvalitet bliver forringet idet du bliver unaturligt træt i løbet af dagen.

At man lider af søvnapnø, bliver ofte opdaget i forbindelse med svær træthed og udmattelse, og at man føler sig deprimeret og irritabel. Ofte er det en pårørende, som opfanger at man måske kunne have søvnapnø, da personen ofte ikke selv er bevidst om sin snorken, vejrtrækningspauser og korte opvågninger.

Almene symptomer

Du er unormalt træt i løbet af dagen
Du føler dig ikke udhvilet
Du falder i søvn på uventede tidspunkter, såsom foran fjernsynet eller i en trafikprop
Du har korte opvågninger om natten
Du tager på i vægt
Du behandles med blodtryksænkende medicin
Du er nødt til at stå op om natten for at tisse
Du har ingen sexlyst
Du har hyppig hovedpine, især om morgenen

Hvis du er i tvivl om du, eller en pårørende, kunne tænkes at have søvnapnø, så kontakt en læge. Der er søvnlaboratorier, som ikke kræver henvisning fra din egen læge, men som du kan ringe direkte til og bestille tid til søvnundersøgelse. Hvis du sover sammen med nogen, skal du tale med personen, hvis du oplever at de har nogen af de ovennævnte symptomer.

Søvnapnø og hjertekarsygdomme

For personer, som har søvnapnø og som har vejrtrækningspauser flere gange om natten, påvirkes hjertet på mange måder. Kroppen får ikke nok ilt. Vejtrækningspauser gør, at kroppen ikke får nok ilt, og dette har skadelige virkninger på især hjertet, som skal arbejde hårdere for at ilte kroppen. Alvorlig søvnapnø indebærer forøget risiko for at udvikle forhøjet blodtryk og andre hjertekarsygdomme. I stedet for at hvile, så skal hjertet arbejde endnu hårdere om natten hos en person med søvnapnø, og dette får mængden af stresshormoner samt blodtrykket til at stige. At blodtrykket stiger om natten, kan holde det højt i løbet af dagen også.

Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjertekarsygdomme og slagtilfælde. Blodtrykket er måling af kraften og mængden af blod, som strømmer gennem blodkarrene, og er det man først ser på, når man skal vurdere hvordan hjertet og blodkarrene har det. Når iltmængden i blodet går ned, som under påvirkning af søvnapnø, trækker blodkarrene sig sammen. Dette besværliggør funktionen hos hjertet og gør det sværere for det at pumpe blodet rundt, og dermed øges blodtrykket. Det er blevet bevist, at mange mennesker med forhøjet blodtryk ofte kan have underliggende, ubehandlet søvnapnø. Hvis en person har forhøjet blodtryk, har symptomer såsom hovedpine om morgenen og overdreven træthed i dagtimerne, er det en god idé at udføre en søvnundersøgelse.

Den gode nyhed er, at folk som har gennemgået en søvnundersøgelse som følge af deres symptomer og har fået diagnosticeret søvnapnø, kan sænke deres blodtryk ved behandling med CPAP (trykmaske, som bruges når man sover). Dermed reduceres risikoen for at udvikle andre hjertekarsygdomme til samme niveau som for en person uden søvnapnø. Behandlingen med trykmasken reducerer presset på arterierne og hjertet, og dermed reduceres risikoen for at få hjertekarsygdomme såsom hjertesvigt, koronararteriesygdom og slagtilfælde.

Behandling af søvnapnø

Hvis du har fundet ud af, at du har søvnapnø, er der forskellige typer af behandlinger og skridt, som du kan tage for at undgå at få apnøer i løbet af natten, og dermed slippe af med de irriterende symptomer. Det er vigtigt at få en ordentlig behandling, især hvis du også har en form for hjertekarsygdom, da apnøer og iltreduktioner påvirker hjertet og arterierne betydeligt.

Et af de første skridt, du kan tage for at få bugt med milde tilfælde af søvnapnø, er en anti-apnøskinne (snorke-skinne). Det er en type skinne, som man sætter over tænderne når du skal sove. Anti-apnøskinnen skyder underkæben fremad, og dette letter vejrtrækningen. Denne behandling udføres af din tandlæge med henvisning fra søvnlaboratoriet. En anden type behandling kaldes CPAP, som er masken vi tidligere nævnte. Det er et medicinsk udstyr, hvor patienten sover med en maske på, som er forbundet til en maskine, som producerer en strøm af luft. Via slangen, som er sat til en kompressor, skabes et overtryk som holder dine øvre luftveje åbne. Dette gør at luften kommer ned i lungerne, og du får den helt rigtige mængde af ilt og kan vågne op veludhvilet. Hvilken type behandling der vælges, afhænger af hvor svær en søvnapnø du lider af. Nogle foretrækker den enkle anti-apnøskinne, imens personer med mere udtalt søvnapnø bruger CPAP til at holde vejrtrækningspauserne væk. Begge typer behandling er effektive og genopretter energiniveauet og livskvaliteten samt mindsker risikoen for sekundære sygdomme forårsaget af vejrtrækningspauser.

Mennesker, som har søvnapnø og samtidig en hjertekarsygdom, kræver en såkaldt ASV behandling, som er et mere avanceret CPAP-apparat, tilpasset deres mere unikke behov. Denne stabiliserer hurtigt vejrtrækningen under apnøer, så iltniveauet i blodet normaliseres, og stressen på hjertet reduceres, hvorved din søvnkvalitet forbedres.

Risici ved ubehandlet søvnapnø

Forskning viser, at ubehandlet søvnapnø kan være forbundet med adskillige alvorlige komplikationer. Vejrtrækningspauser gør, at iltniveauet i kroppen sænkes. Mennesker med søvnapnø oplever en enorm belastning af kroppen gennem de såkaldte stressangreb, når iltniveauet falder og stresshormoner frigives, og hjertet derfor er tvunget til at arbejde hårdere, og de skadelige bivirkninger opbygges nat efter nat. Det kan meget vel føre til, at søvnapnøen forværres med tiden, men kan også føre til en lang række medicinske tilstande, forhøjet blodtryk (dag og nat), vægtøgning, type 2 diabetes, depression, smerter og andre hjertekar-sygdomme. Det er når vi sover, at vores krop regenererer. Mangel på søvn påvirker derfor vores kroppe negativt og øger risikoen for at udvikle andre medicinske bivirkninger.

Hvis du oplever symptomer, er det vigtigt at fortælle din læge om dem, da ulykkesrisikoen øges. Det er ikke ualmindeligt for folk at blive undersøgt for andre sygdomme såsom udbrændthed, hjertekarsygdomme og depression, hvor den underliggende årsag er søvnapnø. En præcis diagnose giver bedre mulighed for korrekt behandling og fører til bedre livskvalitet for de berørte.

Sundhed.dk

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *