gigt i tommefingrene

Den 25/10 2018
Jeg har i dag en tid hos min praktiserende læge.
Jeg har endelig fået taget mig sammen.

Jeg har ca 3 år haft smerter i begge tommefingre og i håndledet.
Det er kun blevet værre og værre.
Jeg føler mig meget begrænset i min hverdag, da der er flere og flere ting jeg ikke kan klare.
Alt hvor jeg skal gribe om noget og klemme sammen, er forbundet med smerter. Jeg har f. eks. svært ved at skrive mere end en par enkelte ord på huskesedlen før det gør for ondt og jeg som kan lide at tegne med blyanter og male billeder. Lukke knapper, lynlåse, holde omkring opvaskerbørsten, mit cykelstyr, åbne skruelåg, vride en klud, gør ondt.
Det er synligt, og min læge sendte mig til røgnten, og vil sende en henvisning til Gentofte Hospital hånd kirurgisk afdeling, når hun fik svar på røgntenbillederne, lovede min læge mig.

Men, Men

30/10
Svar på røgtenbilleder. Let slidegigt i begge 1. Fingers rodled.
Jeg blev faktisk lidt skuffet.
Nu må jeg se om de så vil hjælpe mig med en behandling.
Da min praktiserende læge ville sende henvisningen når hun modtog svar på røntgen billederne. Går jeg nu og venter på at noget skal ske.
Jeg hører ingenting og ringer til min læge 14/11 efter at have ventet ca 14 dage. Der var ikke sendt en henvisning, fortalte lægesekretæren mig, så næste dag ringede jeg i telefontiden til lægen. Nej hun havde ikke sendt en henvisning. Nej! Jeg sagde, at let sligdgigt ikke er det samme som at jeg ikke har mange smerter, og føler sig stærkt begrænset. Lige Præcis, sagde hun så sender jeg en henvisning til Hillerød hospital, så må vi finde ud af hvad, vi hvad vi gør hvis du bliver afvist. Det bliver nok noget privat, sagde hun.

D.21 november modtager jeg indkaldese til konsultation den 18 december 2018 kl 9.00. Dette er jeg meget spændt på.

I dag kl 9.00 var jeg så til undersøgelse på ortopædkirurgisk ambulatorium.
Jeg kom ind 10 minutter før tiden, blev hentet af en sød kvindelig læge.
Røgtenbillederne var klar på skærmen og vi satte os ned.
Hun startede med at tage begge mine hænder i sine hænder og drejede dem forsigtigt, hun trykkede flere steder som ikke gjorde ondt, et enkelt sted gjorde det ret ondt. Jeg sagde, at jeg ved godt vidste det ikke er så slemt, men at jeg har forfærdelig ondt. Hun svarede, hvem siger at det ikke er slemt, for det er slemt og vi vil gerne hjælpe dig med det her.
Det var næsten svært at lade være med at tude, tænk hvis jeg kan hjælpes.
I første om gang skal jeg forsøge med en blokade, som jeg fik med det samme, men sandsynligheden for at jeg skal opereres er i høj grad til stede.
6/1 2019
Det er nu 3 uger siden jeg har fået en blokage i højre hånds tommefingers rodled, og det har hjulpet helt fantastisk, bare jeg også havde fået en blokade i den modsatte hånd.

MHT. svaret på røgtenbillederne som jeg havde fået taget på forhånd var, vi behandler ikke røgtenbilleder og disse billeder kan ikke rigtig bruges til noget.
Jeg fik en ny tid om et 1/2 år men skal ringe hvis jeg ikke har nogen effekt af blokaden.

røgten svar

Ca en måned efter den første, vellykkede behandling af h. tommefinger, bad jeg om også at få behandlet den v. tommefinger.
Jeg fik hurtigt en tid til blokaden og forventede den samme hurtige og rimelige smertefrie injektion som sidst. MEN det gjorde vanvittigt ondt og næste dag kunne jeg ikke bruge v.hånd, enhver bevægelse gjorde ondt.
Den gode virkning af blokaden udeblev i lang tid, men efter hånden går det godt. jeg må dog sige hvis jeg arbejder med mine hændet, klipper grene i haven, renser mellem fliserne på terrassen, så får jeg smerter i begge tommefingre i nogle dage. Jeg skal til kontrol engang i Juni.

Symptomer på slidgigt i tommelfingerer
Slidgigt i tommelfingerens rodled giver smerter ved kraftgreb fx ved vridning af en klud eller ved forsøg på at åbne et fastsiddende låg på et glas. Bevægeligheden i rodleddet kan blive reduceret, så tommelen ikke kan føres ud fra hånden. Rodstykket kan forskydes udad, så der dannes et fremspring på tommelfingersiden af håndleddet.
Behandling af slidgigt i tommelfinger
Der er flere behandlingsmuligheder. Man kan forsøge at stabilisere med en skinne, men dette giver sjældent en tilfredsstillende effekt, da skinnen er besværlig i daglig brug. Blokadebehandling kan give forbigående lindring.
Stivgørende operation af tommelens rodled giver oftest god lindring.I svære tilfælde er en såkaldt Weilby-Burton operation et godt alternativ, idet den giver effektiv lindring hos flertallet af som bliver opereret. Den kaldes også for en rodledsplastik. Ved operationen fjernes den lille håndrodsknogle (trapezknoglen), der ligger ovenfor tommelens rodstykke. Denne erstattes af en seneknude, der er fremstillet ved at tage dele af en sene ned til håndleddet. En offentliggjort efterundersøgelse har vist, at 92 % af de opererede patienter var tilfredse med resultatet.
Endelig kan en rodledsprotese også være en mulighed. 

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

    Arkiver

    Kategorier

    Meta

    Senior Skrevet af:

    Jeg er født i 1952, er gift med Søren og har 2 sønner sammen med ham. Jeg er uddannet socialogsundhedsassistent., har arbejdet i de fleste år af mit arbejdsliv på hospitaler.

    Vær den første til at kommentere på indlægget

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *