Rejsen til Lofoten/Nordkapp 29 juni til 26 juli. 2016

Det har altid været en drøm for min mand, at komme til Nordkapp.
Når vi planlagde sommerferie i vore unge dage, sagde han altid, skal vi ikke tage til Nordkapp??? NEJ,NEJ,NEJ sagde jeg, jeg vil ned hvor der er sommer og sol, og som sagt, så gjort, det ene år efter det andet.
Vi har været på mange dejlige ferier til Frankrig, Tyskland, Østrig, Belgien, Holland, Italien med campingvognen.
Det var gode ferier med børnene, de hyggede sig næsten mest, når vi var på pladsen, hvor der var var børn fra alle steder i verden. De fandt let ud af lege sammen, selvom de ikke forstod hinandens sprog.

Vi solgte campingvognen da børnene blev store og ikke ville med mere, det er ikke det samme uden børn, vi tabte vi interessen,kunne ikke rigtigt finde ud af det, og begynde istedet at rejse med fly og på hotel.

Senere da vores børn blev voksne og fik sin egen familie, var vi på fantastiske ferier sammen med dem, til Thailand, og da de købte en lejlighed i Alayna i Tyrkiet, var vi på flere dejlige ture derned ,både sammen med dem, men osse alene og et par gange sammen med nogle af vores gode venner.

Nu er vi gået på pension, og nyder det i fulde drag, hver en dag, sommer som vinter.

Turen til Nordkapp blev planlagt, at skulle være når jeg kom hjem, fra min tur på
caminoen i Spanien som jeg gik, fra 3/5 til 6/6 2016.

Freja labrador og Nelli chuhuahua

Vi havde to hunde på det tidspunkt, (nu har vi kun en) og hvor får man passet 2 hunde mere end 1 uge? og hundepension er udelukket.
Så de to måtte med på turen, vi undersøgte forskellige muligheder, og da vi før har haft campingvogn, fik vi hurtigt tanken, at det var en mulighed, vi kunne lide.
Vi fandt vi en stor brugt sprite til 37.000 kr pæn og lækker indvendig, men lidt små bulet udvendig.
Vi besluttede at den skulle gøre det ud for vores hjem, i de uger vi var afsted, vi følte os hjemme i den med samme.
Vi gik på indkøb, der manglede alt inventar i den, vi følte os som et par, der var ved at flytte sammen, og det var vi jo også, kan man sige, i campingvognen.

Det er skønt at tage sine hunde med på ferie, det er en stor glæde af at nyde turen sammen med dem. Det er dejligt at føle at de er velkomne på alle camping pladser i Norge, og det er gratis at have dem med.

Der er dog en række regler, som gælder.

Hvis turen går til Norge med din hund:

Først og fremmest skal dyret ledsage sin ejer, så I skal altså rejse sammen. Desuden skal hunden have et gyldigt EU-pas til selskabsdyr.

Hunden skal også være ID-mærket med microchip eller med en tatovering, der er let at læse, og som din hund har fået inden den 3. juli 2011. Disse ting får du hos din dyrlæge, der også sørger for at hunden er opdateret med alle vaccinationer før afrejsen.

Husk rabiesvaccinen 21 dage før afrejse

Krav om bændelorm

Norge er dokumenteret fri for rævens dværgbændelorm, og dette stiller en række krav til din hund før indrejse. For hunde betyder det, at din hund skal ​​behandles mod parasitten på modne og ikke-modne stadier i tarmen højst 120 timer og mindst 24 timer inden tidspunktet for indrejse i Norge. Det skal være en dyrlæge, der giver behandlingen, og der er også regler for, hvilket middel og dosis, der skal anvendes. Det sidste ved din dyrlæge, men tjek selv reglerne, på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Da jeg var vel hjemme fra min caminovandretur på ca 800 km , den 6/6 ville jeg gerne lige ryste mig lidt, det er længe at være hjemmefra i 5 uger, så vi planlagde at tage afsted d. 29/6 så havde jeg lige er par uger, til at lande før vi tog afsted.
Vi havde ikke besluttet hvor længe vi skulle være om turen, men ville være helt frie og bruge den tid vi havde lyst til. Det er en fantastisk følelse at bare at nyde den frihed man pludselig har som arbejdsfri.

Vi starter vores tur om formiddagen den 29/6 og har planlagt at kører til Norge den første dag. Vi overnatter Høysand campingplads ned til en sø, hvor vi lige nåede et lille hundeluftertur inden vores tur fortsatte
d 30/6.

Trods lufttur kommer vi afsted i nogenlunde god tid,og begynder nu dag 2 på vores rejse mod Nordkapp.
Der er en meget flot tur gennem Gulbrandsdalen og Lillehammer som de fleste nok husker fra Vinter-Ol i 1994. Man skal selvfølgelig gøre holdt og se byen for rigtig at have været der, og det var vi ikke, men det var meget smukt
Vi når frem til en campingplads i Sør-fron ved Ringebu, en lidt kedelig plads, men vi skal jo bare sove der.

1-4 juli
Vi kører gennem det smukkeste landskab, lige fra den frodige natur, til det mere barske.
Oppland er et norske amt, der grænser op til Trøndelag , Møre og Romsdal , Sogn og Fjo.
Det er et hjemland, og landets eneste, der ikke har grænser til havet eller et andet land. Amtet er opdelt i områderne Hadeland, Gjøvik, Valdres, Lillehammer, Midtgudbrandsdal og Nord Gudbrandsdal.

2/7 er vi nået til Hjerkinn, en campingplads som ligger lige midt i den voldsomme natur, som Dovrefjell og den omkringliggende natur er.


Campingpladsen ligger lige ned til en flod i de smukke omgivelser, værtsparret er søde, vi følte os velkommen og samtidig var det en rigtig lækker plads, med fine servicebygninger.

PlusCamp Hageseter er enestående beliggende ved foden af Dovrefjell, og den er et perfekt udgangspunkt for vandringer i Nationalparken Rondane og Dovrefjell, hvor der stadig lever “vilde” rensdyr og moskusokser.
Her kan man nyde naturen i fred og ro, og der er også gode muligheder for at fiske og mountainbike. En campingplads til smukke vandreture i nationalparkerne Rondane og Dovrefjell med vilde rensdyr og okser. Ny badebygning.

Jeg havde meldt mig til en vandretur i Dovrefjell (mand og hunde blev hjemme) hvor der lever ca 300 stk moskusokser som jeg gerne ville opleve, foruden den smukke natur.
Jeg købte en tur, med guide, som fortalte os alt hvad det var vi så på vores 14 km lange vandring.
Det er ikke bare lige at vandre alene ud i vildmarken, det er svært at finde vej, da der ikke er anlagte stier, ja! dårlig nok trampestier.
Vejret var med os, det var det dejligste solskinsvejr og næsten ingen vind. Alle havde kikkerter og fotografiapparatet klar.

Inden turen havde guiden beskrevne de faresignaler, som vi skulle se efter på okserne. Han havde indprentet os, at vi skulle holde os samlet, ikke komme nærmere moskusokserne end 200 meter. Han viste os at der sad uld i den lave vegetation, så på den måde kunne vi tydeligt se at de havd gået her.
Vi mødte en lille flok moskusokser, hvor der gik hunner med kalve, og der var også et par store flotte hanner. Jeg havde ikke behov for at komme tættere på end vi måtte, jeg tror der var længere end 200 meter hen til dem. Det var en dejlig oplevelse.




Kæmpe han


Her er hunner med deres kalve.

Dovrefjell, er en norsk bjergkæde hvis højeste punkt Snøhetta er 2.286 meter over havet. Over Dovres fjeldvidder går jernbanelinjen Dovrebanen fra Oslo til Trondheim , ligesom Europavej 6 mellem Trelleborg og Kirkenes. Stationsbyen og turistcentret Dombås er beliggende ved E6 på den sydlige side af bjerget.

2002 blev Dovre nationalpark betydeligt udvidet ved dannelsen af Dovrefjell-Sunndalsfjella nationalpark. Området beskyttes for at bevare naturen og det rige plante- og dyreliv. Den vestlige del karakteriseres af stejle bjerge med Snøhetta som det højeste punkt. I øst er fjeldgrunden kalkrig og her findes Nordeuropas rigste plantebjerg med usædvanlige arter som norsk malurt og dovrevalmue.
Moskusoksen er også et af Dovrefjells kendetegn, der findes også rensdyr.
Grunden til det valg er atDer forekommer omfattende brydning af skifer og en guldmine fandtes indtil slutningen af 1700-tallet .

Her ligger dovrefjell

flot moskusokse.

Efter smukke og spændende dage i og ved Dovrenationalpark, pakker vi sammen og kører videre mod Nordkapp. Dog beslutter vi at køre en afstikker til øerne Lofoten.
Grunde til det er at, da jeg gik min vandretur på caminoen mødte jeg en Norsk Kvinde som , når hun ikke vandrede på caminoen, boede i Trondheim i Norge.
Vi mødtes om aftnen, hvor vi hyggede os, og fik nogle gode snakke. Jeg fortalte bl.a. om vores plan med at tage turen til Nordkapp, og i den forbindelse sagde hun, at vi burde bruge lidt tid på Lofoten, fordi det er noget ganske særligt.
Vi kørte en fantastisk smuk vej mod Skutvig, hvor en færge sejler til byen Svolvær på Lofoten, en meget fin sejltur, man skal være opmærksom på, at der ikke er så mange afgange, og vi måtte vente 5 timer på at komme med.
Det var ikke det store problem, vi har jo vores dejlige hjem med og kunne sidde lunt og nyde den dejlige udsigt, men hvis man er afsted med børn, så kan jeg godt forestille mig at 5 timer er lang tid.
Vi gik selvfølgelig også en tur med hundene.

Vi ankom til Lofoten den 8/7 og ville bare blive en overnatning eller to. Skulle se naturen og melde os til en hvalsafari. Og så videre mod Nordkapp, men vi hang fast i 6 skønne dage.

Øerne, der udgør Lofoten, ligger som perler på en snor ude i det turbulente Norskehav, et godt stykke nord for polarcirklen. Øerne er i sig selv et utæmmet, øde og vildt landskab – majestætiske fjelde, dybe fjorde, skræppende fuglekolonier og lange, sandstrande.

flotte fjorde.

Skønne sandstrande

fuglereder på den stejle klippe væg

”Disser øers skønhed er ganske enkelt overvældende”.

Takket være Golfstrømmens tempererede havstrømme er der et meget mildere klima på Lofoten-øerne, end der er i andre dele af verden med samme breddegrad, for eksempel Alaska og Grønland.
Kystklimaet på Lofoten-øerne giver mildere vintre og relativt køligere somre.
Januar og februar er de koldeste måneder med en gennemsnitstemperatur på -1 °C. Juli og august er varmest med en gennemsnitstemperatur på 12 °C.
Maj og juni er de tørreste måneder med en gennemsnitsnedbør på 40 mm. I de dage vi endte med at opholde os på Lofoten var der nu en del regn og tåge og ca 9 grader. Oktober er den vådeste måned. Der kan forekomme kraftige vinde sidst på efteråret og om vinteren. 
Vi blev ganske enkelt dybt forelskede i øerne, de er noget af det smukkest vi har set, vi har været i Thailand, hvor der også er fantastisk smukt, meeeeeen Lofoten vinder på udseendet, Thailand på klimaet.

DAGE UDEN ENDE 11-12 juli.

Noget af det vi ønskede og håbede på, når vi kom frem til Nordkapp, var at få lov til at opleve midnatssol. Vi var så heldige at opleve det allerede på Lofoten, og det var fantastisk, vi kunne næsten ikke komme i seng efter den oplevelse.
Vi satte os i klitten og nød et glas hvidvin, det var så fantastisk, men meget køligt, så vi måtte gå indendørs igen så snart solen igen stod højt på himlen.
Den gyldne glød er det, de fleste mennesker husker bedst fra deres oplevelse af midnatssolen. Den forstærker farverne og gør skyggerne dybere, så der er gode muligheder for at tage dramatiske og udtryksfulde billeder.
Men vi kan jo ikke få nok, og håber stadig på midnatssol på Nordkapp.
På Lofoten er solen på himlen fra 28/5-14/7 det bliver ikke mørkt, men skyggerne bliver meget lange.

Midnatssol på Lofoten.

Det er som om dagen starter og slutter på en gang, når midnatssolen svøber alting i sit rødgyldne lys.

det er en fantastisk oplevelse, som vi håbede at opleve.

Langs Lofotens kyststrækninger får man igen og igen vidnesbyrd om torske-festen. Fiskerkuttere og trawlere tøffer flittige i farvandene. Inde på land er folk og fæ iklædt vejrbestandigt arbejdstøj i færd med at hænge fiskene op til tørring på de mastodontiske “hjeller” – træstativer, hvis sider mødes i et højt A.

Lofoten ligger på 67. og 68. breddegrad vest i havet nord for polarcirklen.
Det samlede areal er på 12229,53 kvadrat kilometer.

Vi lagde os ind på en hyggelig campingplads lidt sydlig for midten, og herfra gik vores ture langs med kysten og så, hvad der var at se, det vi fik et par dage til at gå med det. Vi nød hver en strækning, det er så smuk og fantastisk en oplevelse at se de barske og flotte fjelde og det voldsomme hav. Det var desværre ofte temmelig tåget og sigtbarheden lav, men de fleste eftermiddage blev det fint vejr.

Her holder vores bil og campingvogn på campingpladsen midt på Lofoten.

Indkørsel til campingpladsen

Da vi havde været helt nede på spidsen af Lofoten og i byen Å, så blev vi enige om at køre længere op mod nord, det var herfra vi havde planlagt en hvalsafari, og det var noget vi begge så frem til med stor spænding.

Den 12/7 kørte vi mod nord, og fandt en campingplads lidt før byen Andenes. Det var en campingplads som ligger lige ud til norskehavet og med udsigt til flere små øer, fantastisk.
Det er ikke en af de pladser med læ, det var lidt klitter langs med den hvide sandstrand, men ellers var her fladt.
Da vi havde 2 hunde med os og hvalsafarituren ville tage mellem 6-10 timer blev vi nød til at dele os i to og tage afsted 1 dag hver. Jeg tog den første tur. Vejret var flot ikke en sky på himlen, og svag vind.

Vi var mange mennesker der skulle med, vi kom fra alle steder i verden.
Vi blev først vist rund i musseet og fik en masse at vide om hvalerne og forholdene for dem i Norskehavet. Efter en time gik vi ombord i en stor ombygget fiskekutter.
På Andenes hvalsafari, kan man læse om hvad der tilbydes på turen, samt pris. Der stod også at man ville blive budt på en søsygepille, men det blev vi ikke, og jeg tænkte at det nok ikke var nødvendigt, da vejret var så fint.
Det var så smukt at sejle ud fra havnen i Andenes, at se Lofoten fra søsiden er virkelig fantastisk.
Vi havde ikke sejlet ret langt ud før vi blev fulgt af en flok grintehvaler. Grintehvalen er en delfinstor fisk. Da jeg var alene på grund af at min mand blev hos hundene, kom jeg i snak med en tysk kvinde, og vi sad og sludrede, og pludselig sagde hun, har du det godt? og nej det havde jeg ikke, jeg var begyndt at blive søsyg, og det blev hurtigt værre og værre. Jeg blev så syg, at jeg ikke kunne stå oprejst, jeg kastede op og fik tynd mave, det var virkelig forfærdeligt. En af guiderne holdt øje med mig (og de andre der var søsyge) Han lagde tæppe på mig og kom med nye brækposer og papir.Jeg lå i starten på en bænk, men jeg kunne ikke holde mig fast i noget og måtte flytte mig ind på en smal gang, med en masse rør jeg kunne holde i og stemme imod med benene, og meget belejlig, ved siden af toilettet(tynd mave)
guiden kom også på et tidspunkt og sagde, at nu skulle jeg skynde mig at komme med hvis jeg ville se hvalerne, han fulgte mig hen til rælingen og han holdt godt fat i mig og min brækpose og hjalp mig tilbage igen. Det var ulideligt at stå op, men jeg fik da set hvalerne, det er jeg glad for, men det var rigtig øv, med sådan en tur og så være så søsyg, jeg var meget meget syg.

fiskekutteren jeg var med på hvalsafari.

Jeg fik ikke taget billeder, dels på grund af søsyge og dels fordi jeg var nød til at holde fast med begge hænder.
Men min mand fik taget billederne næste dag, han så også hvalerne, dog ikke grintehvalerne.

Jeg har altid lidt af søsyge og køresyge, men har aldrig været så syg.

Søsyge.
Søsyge opleves som en række ubehagelige symptomer, der bygger sig op inde i en. Det starter med, at man føler sig træt og søvnig , lidt deprimeret og alment utilpas, ofte med lidt hovedpine , og så gaber man måske lidt. Der bygger sig noget op i maven – en ubehagelig fornemmelse, som bliver til kvalme og svimmelhed, som ofte kulminerer i opkastning . Set udefra er det først en forpint, trist, uselskabelig person, der efterhånden bliver bleg, hyperventilerende og svedende. I virkeligheden er man meget voldsomt syg, når symptomerne er værst.

Grintehvalerne

Jeg var lige heldig at se dette syn, da jeg blev hentet af guiden.

14. juli Repvåg.
Fra Andenes til Nordkapp er der ca 1000 km, og vi var to dage om den del af turen. det var en smuk tur, og det er en voldsom natur, som er meget omskiftelig, fra det ene øjeblik til det andet.
Der er lavet en del tunneller som gør turen meget lettere, så vi måtte undvære hårnålesving og store stigninger, men det er fint nok, især når vi køre med campingvogn.
Vi var meget glade for vores firhjulede hjem, det er en dejlig frihed og tryghed, at have den med hele vejen. Vi havde ingen problemer med at fide gode overnatningspladser, selvom det en gang i mellem var lidt alternativt, som den sidste plads vi kørte efter, inden inden nordkap. Pladsen lå meget øde og der var en cafe/restaurant hvor der ikke var et øje. Vi tog plads på p-pladsen og krøb ind i campingvognen. det var frygtelig blæst og regn. Vi var indstillet på at blive uanset hvad.
Vi var nød til tage regntøj på og gå lidt ud med hundene, samtidig kunne vi se om der overhoved var noget der mindede os om en campingplade.

Her boede vi i blæst og regn, varmt var det heller ikke. Men se lige en flot udsigt vi havde når det ikke regnede for meget.

Lige inden sengetid ved 23 tiden, stoppede regnen så vi kunne gå en lille tur. Da vi kom ud, opdagede vi en lille by i nærheden, så den måtte vi lige kigge på.

Bag huset var der en lille plads med græs hvor der faktisk holdt 2 campingvogne og der var massere af udlejningshytter. Via p-pladsen var der adgang til bad og wc plus et lille køkken.
Der kom flere campingpister i løbet af eftermiddagen og alle lagde sig omkring os på p-pladsen, så vi var ikke alene i regne og blæsten, men vel 5-6 vogne.
Der kom også folk i cafeen og her kunne vi købe mad og betale for opholdet.

Vi havde en hyggelig aften i vores lune hyggelige hjem.

15 juli Nordkapp.

Vi kørte mod Nordkapp og havde kun små 100 km at køre i dag.

vores sidste tur hvor vi kørte mod Norkapp.

Vi gav os god tid til morgenkaffen. det var et helt utroligt smukt sted vi havde overnattet, det blæste stadig men solen var kommet frem. Vi kunne se renerne gå og græsse ganske tæt på os.

Renerne gik og græssede tæt på campingvognen.

Vi havde planlagt at spise frokost på Nordkapp og derefter gå en tur i området. Vi glædede os meget, vi ville overnatte og håbede at se midnatsolen, rejsens mål.
Det var en fin tur i begyndelsen, men snart forsvant solen og det blev lidt diset, det ødelagde noget af udsigten, men vi kunne håbe på at det blev fint når vi skulle retur, bare det ville blive bedre når vi kom frem til vores bestemmelsested.

Enhver, der har kørt på ferie til det nordlige Norge ved, hvor uhyggeligt mange tunneler og broer vores kære naboer i nord har måttet konstruere, for at få trafikken og infrastrukturen rundt i landet til at glide noget nemmere. Man spare rigtig mange hårnålesving over smukke broer og dybe tunneller, nu om dage og ikke som før i tiden.

Den sidste tunel inden Nordkap

Det sidste stykke vej, før vi var fremme på Nordkapp, skulle køre gennem en tunnel på ca 7 km, som jeg husker det. Da vi kom ud på den anden side af bjerget, var det blevet tæt tåge, så tæt at man intet kunne se, og det stormede.
Vi fortsatte fortrøstningsfulde og i sneglefart, kom da også fremme på Nordkapplateauet ved middagstid som planlagt.
Det værste af det hele var, at vinden var taget til fra storm til voldsomt, nærmest orkan. Der var intet læ og vi var faktisk bange for at campingvognen ville den flyve, og turde næsten ikke at gå ud af den. Vores gasovn blæste ud hele tiden, og kunne ikke opvarme vognen.
Vi sad med frakker på og dynen om benene, vognen knagede og bragede. Hundene var bange og det samme var vi, det var absolut ikke det vi havde planlagt. Vi viste godt, at det kunne være hårdt vejr på Nordkapp, men at der ikke blev lukket for lette køretøjer er ubegribeligt.
Vi følte i hvert fald, at det var farligt at være der, men vi kunne ikke komme derfra, det ville være vanvittigt at forsøge. Stormen som forsatte hele aftenen, og der var for første gang ikke rart i vores firehjulede hjem.
Det var svært at erkende, at vi havde kørt så langt, for at se Nordkapp og midnatssolen, og så kunne vi ikke engang se den campingvogn, som holdt ved siden af os, sådag piskede regnen ned og slog hårdt mod ruderne.

Vi gik slukørede i seng ved 23.30 tiden, da det fortsat ikke så ud til opklaring, dog var stormen taget af og vi var ikke længere bange for at flyve, men der var stadig regn og tåge.

Kl 03 blev jeg vækket af min mand, der råbte JYTTE,JYTTE stå op!!! det er solskin. Jeg fik et chok, men vågnede op, alt var stille og solen skinnede.
Vi stod op og tog tøj på i en fart. Det var fantastisk at komme ud og se en kæmpe forandring, sikken et syn der mødte os. Der var en del andre der også havde opdaget den store forandring, det var fantastisk.

Barn af jorden.
Et momoment lavet af 7 børn fra alle dele af jorden. symbolisere samarbejde, vensskab, håb og glæde på tværs af alle grænser Projektet blev startet i 1989 og hvert år i begyndelse af juni deles der en humanitær pris ud til støtte for børn rundt om i verden.
Udsigt over det arktiske ocean.

16 juli

retur Hjemad.

Rejsen til Nordkapp.

Efter vi har brugt nogle timer på lidt mere søvn og ingen en tur rundt på Nordkapplateauet hvor vi har nydt dette skønne sted, gjorde vi os klar til at tage videre, ja på en måde hjemad.
Vi ville k

den smukke tur retur fra Nordkapp

De største oplevelser er på turen op til Nordkapp, der nåede vi klimaks, flere gange, nå vi passerede polarcirklen, Lofoten og Nordkapp.

Den første del af turen tilbage hvor det havde været så tåget, kørte vi nu i højt solskin, det vil sige blå himmel og blå fjorde og høj sigtbarhed, det var lige det vi ønskede os, det var flot.

Vi kørte gennem Honningveg, Nordkapp byen, som er en større by, men jeg blev lidt skuffet over den, for så stor er den nu ikke.

Vi overnattede i Kautokeino og skulle finde Juhls Silvergallery.
smykker så fine at jeg måtte købe en smuk sølvring.

Juhls smykke udstilling
Kan ikke huske hvad Kirken hed,


9521 Kautokeino, samerkirke

HISTORISKE SMYKKER.
Folkegruppene på Nordkalotten har i århundreder lever i trange kår. Fastboende på kysten og indlandet drev små jordbrug og fiskede,
Nomadene på vidda har historisk været fordringsløse. De mere velstående rein ejere kunne pynte på tilværelsen ved at eje smykker af sølv. Dette var en vigtig handels- og byttevare. Det nomadiske liv gjorde det umulig at lave smykker i metall.
Sølvsmeden sidder ved et bord,bruger værktøj og andet tungt udstyr. Samerne var nomader, var altid på farten og havde kun det mest nødvendige med sig. Smykker er let håndterlig og til udelt glæde for ejeren. Nomaderne byttede sig blandt andet til smykker, klæder og silke, sukker og mel, varer som kom langvejs fra.
Det var de samme smykker samer, nordmænd, svensker og finner brugte.
For reinfolk havde det at eje smykker en større betydning end for andre. De tog vare på sølvet med særlig omhu. Det som gik i stykker blev lagt på kistebunden og værnet om som familiens stolte skat. 
Af smykkene som blev betroet Frank Juhls fra 50 og 60-tallet, har mange gået i arv siden middelalderen. Sammen med andet sølv fundet på Nordkalotten (f.eks. på offerpladser), og disse smykker danner grundlaget for de HISTORISKE SMYKKER.
Det er en kollektion bestående af kopier, nensomt bearbejdet og variationer med udgangspunkt i gammelt materiale og tilpasset så vi i vores moderne liv kan bruge disse smukke smykker.
google Franks smykker, han har en netbutik hvor man kan se disse fantastiske smykker og købe dem.

PÅ stedet kan man også se selveværkstedet hvor smykkerne fremstilles, og går man omkring i det meget store rum hvor smykkerne udstilles ser man også en masse gamle brugsting fra samerne tid.

På vejen hjem kørte vi gennem Findland, som sikkert er et smukt land. Dog var det en ret kedelig strækning vi kørte og vi havde kun en overnatning i Finland. Vi nød at det var blevet sommervejr med grader omkring 15-20 grader.

Vi valgte at tilbringe nogle dage i Luleå, en ret stor svensk by, nu var det virkelig sommervejr vi boede på en campingplads som lå smukt ved en sø.

Vi nød de lune smukke aftner.

[caption id="attachment_1662" align="alignnone" width="225"] Vores lyserøde aften, klokken var omkring 23

Vi kørte derefter mod Stockholm, der havde vi også planlagt at blive nogle dage. Nu var vejret blevet til rigtig sommer, det var rigtig varmt puha, det har vi jo ikke været vandt til, men det var skønt.

Den første gang vi tog ind til den gamle by i byen tog vi med toget, det var let nok selv med hunde.
Vi havde læst, at der er mange turister i Stockholm på denne tid af året,( juli) og det var der, men vi kunne godt finde en p plads, så de næste dage tog vi bilen derind. Det er trods alt lettere med to hunde.

En af de ting vi gerne ville gå på opdagelse , var i Vasa-museet, som er et af Skandinaviens mest besøgte museer. Her finder man både historien om skibets bygning og det kæmpe bjergningsprojekt – og midt i museet ligger Vasa-skibet, som er restaureret i sin oprindelige størrelse og udseende og bestående af mere end 95 % bjærgede originaldele. Det ville været spændende, at se det store skib, der i så mange hundrede år lå på bunden af havnen ganske tæt på museet.
Desværre kom vi kun til at se masten, fordi der var flere km kø hen til indgangen og med to hunde, plus at vi skulle skiftes til at gå ind, kunne vi ikke rigtig overskue. Hvordan skulle vi lige fik arrangeret det??? Vi havde ellers tænkt, at skulle bruge hele dagen på det og vi var allerede ved museet kl 9.30 og der holdt allerede turistbusser overalt, det var håbløst, så det må blive en anden gang.Så må vi stille os op inden de åbner.

Vi gik i stedet ud til kongeslottet, og det var også en dejlig oplevelse. Vi var så heldige at deres livgarder stod vagt, der skulle hvis nok komme nogle prominente gæster, men finde ikke rigtig ud af hvad grunden var, men det var flot.
Det var hyggeligt at spise frokost på en cafe i den gamle stad, med de mange smalle gader og de mange små hyggelige sovenierbutikker.
Vi havde 3 dejlige dage I Stockholm, og vejret var skønt.
Vi vil gerne en tur til stockholm igen og se nærmere på byen, der er mange ting at se, så måske bruger vi en uge i efteråret en gang.

Kongeslottet i Stockholm
Vasamuseet, som vi så det, desværre
Her ser i ABBA museet i Stockholm

den smukke blomsterpark i Stokholm

Efter dagene i Stockholm besluttede vi at køre hjem, helt hjem. det var skønt at komme hjem efter godt 4 dejlige uger.

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

    Arkiver

    Kategorier

    Meta

    Senior Skrevet af:

    Jeg er født i 1952, er gift med Søren og har 2 sønner sammen med ham. Jeg er uddannet socialogsundhedsassistent., har arbejdet i de fleste år af mit arbejdsliv på hospitaler.

    Vær den første til at kommentere på indlægget

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *