Caminoen

Caminoen.

Jeg har for flere år siden læst en bog som gav mig lyst til at gå fra Frankrig til Santiago de compostella engang når jeg var holdt op med at arbejde.
Jeg har nu været på førtidspension i et år og er lige fyldt 63 år.
Det må så nære nu og derfor er planen at rejse sidst april eller først i maj 2016
Der er købt flyvebilletter fra København til Pamplona med mellemlanding i Madrid. Vi skal afsted d 2/5 2016. Vil starte med at gå fra Pamplona til Santiago ca 800 km.
Jul og nytår er vel overstået og jeg har fået lidt udstyr i julegave, til min vandre tur, en pandelampe 97 g og en kasket som er god til varme dage med megen sol.
Jeg begynder nu så småt at træne til lange Vandreture. Jeg går i forvejen hver dag ture på mellem 3 – 10 km, mest omkring de 5 km.

30/1 2016

Har i denne måned gået 270 km, målet er nået for denne måned.
Mit nye mål er at gå mindst 10 km dagligt i Feb. Måned

image

image

image

2.maj 2016 afsted.
Min caminovandring begyndte 2 maj 2016, efter mange træningsture i omegnen af hvor jeg bor, er lige ved at være lidt træt af de samme ture. Jeg kan sige, at jeg kender omegnen til mindste detalje.
Jeg har udvalgt 3 hvide sten fra stranden,som jeg vil tage med og lægge ved det berømte jernkors Cruz del Ferro,hvor pilgrimme, i følge tradition lægger sten, som skal beskytte os for problemer på turen.
De sidste 2-3 uger før afrejsen, begyndte jeg at træne med fuld oppakning og vandrestokke. Jeg gik de første dage med 6 kg i rygsækken, og efter én tur fik jeg så ondt i min skulder at jeg måtte droppe træningen i nogle. Det blev desværre ikke væk, men jeg prøvede at træne alligevel, og derved blev det værre og værre så jeg måtte til fysioterapeut. Heldigvis hjalp det hun gør, det er ikke almindelig fysiurgiske øvelser hun laver men, muskulosketal medicin, en skånsom teknik som hjælper efter få behandlinger. efter 3 gange kunne jeg begyndte at træne igen. og det gik fint uden smerter.
Jeg droppede at øge vægten i rygsækken, ved træningerne.
Da jeg pakkede til den endelige tur kom min rygsæk op på en vægt på 8 kg, så jeg måtte lige pakke om og vælge noget fra, men det var svært. men 1 kg mindre kom jeg ned på, altså 7 kg, uden vand.
Flybilletterne er købt forlængst, kun enkelt billetter, vil opleve friheden og ikke stresse fordi der er en dato for hjemkomsten, vil bare gå og live i nuet.

Vi fløj fra Kastrup den 2 maj kl 18.20, Søren(min mand) kørte os der til lufthavnen. Det var en underlig følelse, at skulle tage afsked for så lang tid. Vi håbede at kunne klare turen på mindst 6 uger.

Her er alt hvad vi håber at få brug for på vores 6 ugers vandring.
Her er alt hvad vi håber at få brug for på vores 6 ugers vandring.
Kastruplufthavn: To forventningsfulde kvinder, klar til eventyret.
Kastruplufthavn:
To forventningsfulde kvinder, klar til eventyret.

Mellemlanding i Madrid kl18.22 og afgang fra Madrid kl 20.10 ankomat Pamplona. fik fat i en taxa og var ca fremme ned vores hostel Aloha. Værelset var pænt og rent og vi sov skønt selvom det var den første nat på caminoen.

2/5
Fløj fra cph kl 15;20 Madrid kl 18.20
Madrid – Pamblona kl 20.10 taxi til Aloha hostel dejlig værelse rent og pænt. Men ellers lidt snusket.

3/5 Pamplon- Uterga. 17,84 km
Vi stod op kl.7 og kom ud af døren kl.9 efter morgenmaden som bestod af toast med abrikosmarmelade og en kop nesskaffe.
Pamplona er en stor by og med hjælp fra en ældre mand, som ved hjælp af tegn og fagter, i bedste Spanske stil, fandt vi nemt de første skilte og gule pile, som i de næste mange dage skulle vise os den rette vej.

13240488_10208440662006954_1665049584412369208_n

Efter en god første vandringsdag, med 14 smukke kilometer, var fremme ved albergue de Peregrinos de Utegra også byens navn først på eftermiddagen.
Vi var mega trætte, men ved godt mod, og var spændt på at få os os en seng og hvile ud i. Vi havde jo stadig tilgode at sove på en stue med mange andre fremmede mennesker.
Vi fandt receptionen hvor der var lidt kø og da det blev vores tur sagde de at alt optaget, så stod vi der med vores trætte ben og gloede dumt. Men optaget er optaget så vi vendte snuderne mod udgangen, da vi næste var ude råbte de efter os at de alligevel havde to ledige køjer. det hang sammen at med at 2 personer ikke var mødt op som aftalt, så det var vores held.
Straks vi var flyttet ind i vores senge, var det bare med at komme ud og sidde i solen med en stor kold øl.
Fantastisk dejligt sted. Skøn fælles spisning, sad ved siden af en fantastisk kvinde fra USA Virginia 50 år, som havde mistet sin 32 årige søn for 4 mdr siden. hun var også blevet skilt og havde minstet sit arbejde, så da hun ikke vidste hvad hun skulle stille op med sit liv, besluttede hun sig at tage til Spanien og gå caminoen, hun havde ikke forberedt sig spor på turen, bare taget afsted, håber hun fandt ud af det og fik en god og givende tur.
Sovet skønt i nat.

Jern skulptur på toppen, vi kunne derop på mange km afstand. KÆMPE udsigt her oppe fra.

stor overraskelse over at the Way ikke er fin og plan. det er med at holde tungen lige i munden.

Rapsmarker var der mange af. jeg elsker de smukke gule marker.

Billeder fra første overnatning

Dorthe og mine fødder
Dorthe og mine fødder

4/5 Uterga-Cirauqui.18,13 km
Op kl 6.45 pakket og klar kl 7.30 ingen morgen mad. Kold men frisk morgen, mega smuk solopgang.
Helt anderledes natur, flere blomster, fandt vild timian og fenilke. Fandt en kaffe bar, ved hjælp af en hollandsk dame vi kom i snak med, og havde en god sank med, hun var rigtig sød, og så kunne hun tale spansk og derfor kunne spørge om vej. Fremme ved kaffebaren var vi efter hånden en helt lille flok som kunne nyde vores morgen sammen, bl.a. også en tysk mand som som betegnede sig selv som gammel, han var 68 år skulle møde sin kone i Leon, hun var knæ opereret og kunne derfor ikke gå så langt, de havdet tidligere gået mange vandringer sammen.

Gik gennem flere små hyggelige byer og over gamle broer og gennen gamle porte. Gik langs med klukkende bække, masser af lærker sørger for lyden. Så flere storke på reder.

img_4008
img_3979

Vi har fulgtes lidt med vores tyske ven 68 år han hedder Ekert, som skal møde sin kone i Lion hvor de så skal gå resten af turen sammen til verdens ende. Hun har dårlige knæ. De har gået mange lange vandreture sammen. Han fortæller hele tiden en masse, som vi ikke forstår på en blandning af tysk og engelsk, men vi er faldet for ham, han er så sød og rar.
Det blev en varm og solrig dag og vi fandt vores herberg liggende i en smyk by ved siden af kirken, med to store klokker i tårnet som bimlede hver halve time døgnet rundt. Vi fik vasket og tørret tøj, handlet morgenmad til i morgen i et lille marked.
Vi spiste dejlig aftensmad i en smuk kælder sammen med 3 danskere og en holænder

Billeder fra herberget

5/5 Cirauqui-Estella. 14,09 km
Vækket kl 5 af alle vors Japaner, de hvisker så højt at de lige så godt kunne tale almindeligt. De pakker alle deres ting ind i plastik poser inden de putter det i rygsækken, dét rasler når 5 japaner gør det samtidig, alle med pandelamper så lyskeglerne skyder gennem rummet.Har lige været ude af soveposen og lukke døren efter dem, nu hvor kl er 6.20, jeg har nu fået lyst til at komme afsted, hvis jeg kan få liv i Dorthe. Det viste sig at det er meget almindeligt at mange vandrer gerne vil afsted før det bliver lyst, for aå at ligge af sove når vi andre så kommer frem. Det er så her vi uden at ville det så tager hævn, når vi pakker ud..
Vi har gået forbi det sted hvor en 57 årig mand døde i april måned i år, jeg plukkede en lille buket vilde blomster og lagde på mindestedet.
Kl 14.27 vælger at stoppe for i dag, da næste etape ser ud til at være med stor stigning og vi ikke vil risikere at gå for sent og dermed ikke få plads på herberget. Har fundet et herberg i Estella som er helt nyt, og ikke spor hyggeligt. Der er firemandsrum med eget badeværelse og vi skal bo sammem med et fransk ægetpar. Hmmmm😬

Det har været en varm tur på 16 km med kuperet terræn meget flot, men dårlige sti med store huller og store sten, det endte da også med jeg stod på snuden, heldigvis kun med blå mærker på knæ pande og kind, chok det kunne være gået meget værre.
Senere samme dag mødte vi en amerikansk kvinde som var faldet og havde brækket armen. hun havde fået gibs på, og hun fik vores autografer på den, det var der mange som havde givet hende, hun ville gå videre når hun havde sundet sig lidt. vi hørte ikke på turen mere til hende og ved ikke hvordan det gik hende.
Vi gik en tur i byen efter badet. Estrella er en større by. Da vi kom tilbage fra byen, spurgte parret om vi ikke ville have de nedderste køjer. Det var så sødt af dem, og om vi ville😃vi ej jo ældre kvinder. fik dog at vide af en hospitalero, da vi bad om de nederste køjer på grund af vores høje alder, at kan man gå caminoen kan man også komme op i den øverste køje, og det kunne vi jo også sagtens, men går den så går den.
Aftalte med det franske par, at vi stod op kl 6 og de kl 7.

17.53 vejret er nu overskyet og lummert.
Spiste aftensmad på herberget bed and breakfast, aftensmad og vin +16€

Billeder

6/5 Estella-Los Arcos. 21,78 km
er i dag stået op kl 06 og var afsted 07 havde beslutte at gå de 22 km til byen Los Arcos. En fin gammel by med et lille torv og flere herberg. Turen hertil var flot med få op og nedstigninger, vejen zigsakkede sig gennen et meget flot og frodigt landskab.
Vores herberg i Los Arcos er af ældre dato og malet i stærke farver på væggene og med brunlige klinker på gulvne, ligger i gå afstand fra centrum. En af de to hollandske damer Annie har 65 års fødselsdag i dag og havde inviteret os på en drink sammen med den anden hollænder som hedder Joke.

Billeder aaf fødselsdagen

Vores tyske old man dukkede op på herberget her til aften, han er utrolig, savner vist sin kone og havde gået hele dagen for at nå frem, han er sej.

Kvinden fra New Zeland har været til tjek på hospitale og er begyndt at vandre igen, mon hun kan klare det?
Overnatter på Hergberg de la fuente casa de austria. Vi sover 14 mennesker på den stue hvor vi sover, de 5 er fra korea, og ligger alle og sover fast kl 18. De havde selv lavet mad i herbergets køkken omegtermiddagen

7/5 Los Arcos-Logroño. 31,29 km
Stod op efter en god nattesøvn med ørepropper, hørte derfor ikke korea-folket tage afsted. Folk begynder at liste afsted ved 6 tiden, der er snart kun 4-5 personer tilbage i sengene. Så er det tid for os nu hvor den værste trængdel er overstået. Herberget tilbød morgenmad og det viste sig at der var dække bord med grovbrød( to slags) smør marmelade og nutella og massere af kaffe. Skønt.
Vi skulle desværre afprøve vores regntøj. Det var en stille regn da vi tog sfsted kl 7,15. Vi fulgtes med mange andre og kom snart til det sted hvor der skulle komme rødvin ud af hanen, men der var desværre ikke åbent endnu, men fik dog et par dråber, hvilked skulle betyde at man ville få god og lykkelig tur.
Ved 10 tiden holdt regnen op,og regntøjet blev lagt væk på ydersiden af rygsækkene.
Turen gik over et lavere bjerglandskab med stejle op og nedture, der var hårnålesving var på ruten.
Der var utrolig flot, der var massere af vild timian i blomst og rosmarin i blomst, gyvel og massere af andre flotte planter og blomster som jeg ikke kan navne på.
Vi var enige om at finde et hergberg i Viana, men da vi allerede var der til frokosttid, blev vi enige om at fortsætte til den næste by Logrno, 10 km længere fremme. Vi var fremme kl 16, vi måtte gå fra herberg til herberg og kunne ikke få plads, vi prøvede også hoteller, det samme svar hver gang, alt optaget.
Vi bad om hjælp i et af de optagne herberg, men der var kun kirken tilbage.
Vi fik at vide hvor den lå, mødte heldigvis en mand, som viste os vej det sidste stykke.
Han ringede på ved porten og en sød ældre dame åbnede. Hun undskyldte meget, at hun kun kunne tilbyde en madras på gulvet i deres konferencerum, et stort rum med en masse gulvplads. Der stod et langt bord i midten med stole omkring, det var muligt at få et bad og der ville være morgenmad, alt dette var gratis, men vi kunne donere hvad vi ville til kirken.
Hun inviterede os til aftenbøn kl 21 i kirken og vi takkede ja. Kunne lige nå st gå ud i byen og spise først, vi fik dejlig rioja rødvin til maden. Alt mad smager fantastisk når man er godt sulten efter en lang vandretur på 31,29 km med en masse gode oplevelser.
Da vi kom tilbage til var der kommet flere pilgrimme, der fyldt med madrasser på gulvet og masser af nye mennesker.
Aftenbønnen var meget stemningsfuld vi var mange der fulgte med præsten ned gemmen kælderen som var bag indgangen til kirken. Det var et utrolig smukt kirkerum og meget stort. Vi skulle holde stilhed og reflektere over vores dag, huske tilbage på dagen.
Så var der bøn, som blev sagt i kor på forskellig sprog. Det var ret fantastisk at være en del af. Bag efter gik vi med præsten ind i et tilstødende lokale hvor vi fik stemplet vores pilgrimspas.

Billeder spør Dorthe overnat i kirken

8/5 Logroño-Ventosa. 21,10 km
Har sovet utrolig godt på den tynde madras på gulvet i konferencerummet.
Om morgenen var der serveret morgenmad. Hvilket der var doneret, ikke helt sikker på hvordan, men imens vi i aftes stod i kø for at komme med ind i kirken kom nogle udefra med vores morgenmad. Der var bl. a. sandwich med ost, æg og skinke i mellen, små boller med bøf i, flutes og smør og marmelade og alt den kaffe vi havde lyst til.
Vi var klar til afgang kl 7.30 det regnede lidt og blæste ret meget. Vi har gået gennem utrolig mange vinmarker, men det er jo også Rioja vindestrikt vi går gennem.
Baggrunden af bjerge og små bjergbyer og en masse blomster i grøftekanter gør turen så smuk. Vi kommer forbi steder hvor folk har lavet stentårne og lagt ting, det kan være alt muligt, der ligger små sedler hvor der er skrevet noget på, billeder af mennesker hvor der står fødseldag og døds dag på eller RIP. Der står sko, små plastik bånd, billige halskæder eller andet, meget udtryksfyldt at stå og se på.

9/5. Ventosa-Cirueña. 27,84 km
Gik som vanligt ca kl 7.00 og til nærmeste cafe og spiste en skøn crosant med indbygget chokolade og en god kop kaffe til.
Turen gik igen gennem Riojas smukke vinmarker i skøn blanding med grønne kornmarker og gule rapsmarker og med bjergene som baggeund. Sol og blå himmel med pynteskyer.
Det meste af vejen var flad, kun lige til sidst var der en rigtig dræber stigning, som fik hjertet til at banke og sveden til at hagle ned over kroppen, men op kom vi.
Vi var så frejdige, at vi gik forbi det første herberg, kunne ikke se det, men det kostede kun 7€,,det lød meget billigt, men da det andet lille fine herberg, var optaget, så tilbage igen, og ganske rigtigt, det første virgin herberget var meget specielt, og det var ham der var der også. Men her var plads. Han haved det sådan, at kvinder skal sove sammen, og mænd skal sove sammen. Til gengæld kan de godt bruge de samme baderum. Hmm. Han gemte også alle underkøjer til de ældre, så for fødte gang var der massere af underkøjer at få og allerede optagne overkøjer, det kan jeg godt lide ham for.
Det var muligt at købe aftensmad, og vi så en stor gryde stå og simre på brændekomfuret, men må indrømme at omgivelserne ikke var særlig indbydende, så efter badet gik i ud i “byen” for at finde en cafe, men her kunne vi ikke få mad, men kage så det blev aftensmaden.
Vi har gået 28 km i dag.

10/5 Cirueña-Castildelgado. 14,07 km
Har spist et stort lækkert morgenmåltid i byen Santo Domingo, er træt, kan nok ikke gå så langt i dag.
Må erkende at et aftensmåltid bestående af en crosant, et stk chokoladekage, 2 glas rødvin og en is ikke er obtimalt, men det var hvad der kunne fremskaffes i nærheden af det sted hvor vi overnattede.
Morgenmaden hjalp lidt på humøret og trætheden, men vi er enige om at tage ind på næste herberg om 4 km.

Efter morgenmaden gik vi ind i Santo Domincos store flotte catedral. Virkelig stor og flot.
Da vi skulle til at gå derfra igen, så vi en kvinde var faldet om med kramper, vi fik lejret hende på siden, men ellers overlod vi til manden som sad med hende og de mange tilildende at tage over.DEt eneste jeg gjorde var at fjerne den bærepose en herre havde trukket over hendes hoved, kunne se at hun ikke længere kunne få vejret.
Håber hun klare den.

Gik videre til Radicillia, hvor vi vil stoppe for i dag, jeg er meget træt i dag og Dorthe har brug for at spare på benene, da hun får meget hævede ben og det røde udslet breder sig.
Beplantninden har nu ændret sig fra vinmarker til korn og rapsmarker, har set en del kartoffelmarker. Stadig meget smukt.
Har efter at være flytte ind på et meget lækkert herberg med kun 4 senge pr rum, malet lyslilla og med mats af gardiner, meget smagfuldt pænt og rent og egen balkon, dog uden møbler.
Gik gennem den lille stille by og fandt en cafe til frokost og en kop kaffe sad og nød solen.
Har vasket lidt tøj i hånden og håber det bliver tørt til i morgen.
Aftensmaden bestod af to forskellige velsmagende slags supper med brød til samt friske jordbær til dessert. Der blev severet vand og vin til. Det kan kun bo 10 personer her. Vi brede os jo i starten men så kom Josef og spurgte om det var ok at to kvinder kom og boede sammen med os, ja selvføldelig var det da det, og ind kom 2 friske fyre i cykeltøj, ja vi grinede og Josef stod og kikkede uforstående på os, han havde godt fortalt os at han kun kunne ganske lidt engelsk. Da jeg sagde til han at det hedder men og ikke women, blev han sevlfølgelig forlegen. Men mændene skulle jo have et sted at sove, så hvorfor ikke, de så søde og rare ud, kom fra Bulgarien og hed Boris og Dave.

Søren ringede i eftermiddag og fortalte at Malenes mor er død i aftes, fik noget af et chok.

Josef

Her vinkes farvel.

11/5 Castildelgado-Villafranca Montes de Oca. 27,96 km
Stod tidligt op, det var fint med 4 personet på stuen, har sovet lidt afbrudt, er lidt ked af det med Malenes mor, det er lidt tidligt at miste sin mor.
Vi fik dejlig morgenmad, friskpresset appelsinjuice, kage, ristet brød og frugt. Josef gav krammere til os da vi skulle til at gå og gik med ud og vinkede, det har jeg ikke oplevet før.
Vandreturen var dejlig, lægen ringede og fortalte at min skanning var fin skal ikke til kontrol mere.
12/5 I Burgos-Hornillos del Camino. 23,48 km Burgos var stort for mig at nå, en by jeg havde husket på hjemmefra, ved ikke hvorfor.I Burgos kunne vi ikke finde et Herberg at overnatte i, fandt et hotel og var lykkelige, det passer bare ikke til caminoen.
I
13/5 Hornillos del Camino-Castrojeriz 21,04 km
14/5 14,33km
15/5 søndag Villafranca Montes de Oca – Caridón De losCondes.21,14 km
Har ikke skrevet, det er lugesom om det er ved at være hverdag, hvor vi står op når der bliver uro på stuen, så er det op og afsted, for de meste er det morgen mad på herberget, det er det bedste.

I dag ringede jeg lige til Ove for at sige
Tillykke med fødselsdagen.
Vi gik en langs med vejen i dag, en lidt kedelig tur, men den skulle være kort, tror Dorthe var træt fra i går 27 km.
Igen i dagkunne vi ikke finde en ledig seng selvom vi var tidligt fremme, men vi var heldige på et kloster, hvor det dervar tilbage var 2 enklteværelser, næsten lidt for glad, når det nu er camino vi går. I morgen skal vi gå over metenzaen slette hvor der ikke er byer de næste 23 km.
Har været en lille tur rundt i byen og inde i Kirken, siddet på en bar og drukket en cola og nydt det skønne solskinsveje.
Sidder lige nu kl 18,20 og Terradillos de los templarios venter på hun skal dukke op efter middagsluren

16/5. Kom i god tid af sted fra klosteret. Vi var klar kl 7.00 Dorthe havde det godt, blev lidt gal på hende, det cirkus hun havde lavet aftenen før med smerter og varme/ rødme af sit knæ ingen appetit gik i seng kl 16 og køm først op kl 19, i seng igen lige efter aftensmaden var i mit univers alle muglige tegn på sygdom. Men nu car hun frisk som en fisk, og klar til vores 26 km lange tur over metezaen.
Metezaen var en smuk tur på 27 km i høj og flot solskinsvej, vi næd turen i fulde drag ig kom fren til vores hergberg 14,44 vi havde bestilt plads og i det næsten nye herberg var der skønt, vores værelse var 4 pers i køjer med eget badeværelse. Vi har siddet en del i solen og nydt lidt vin. Jeg gik en lille tur i byen og fitograferede blandt andet døre. En lille ældre dame komimid mig med fægtende arme og sage en masse på spansk, fotografia, og jeg valgte at vise hende de billeder jeg havde taget af døre. Øv jeg ikke kan spansk, for hvert enkelt foto havde en historie på spansk. Det endet med at hun tog min hånd og vi tog afsked. Fantastisk.
Skøn dag.

17/5
Har gået 19,6 km i dag, fandt let vores herberg, det var fint nok, men en stor stue, men dog halvtom.
Gik en lille tur efter frokosten, badet og tøjvasken i nævnte rækkefølge imens Dorthe hvilede sig. Gik gennem den varme by ned til kirken hvor storken havde sin rede med unger i. Kunne se deres hoveder. På vej tilbage fandt jeg den eneste butik, sim havde middagslukket.
Jeg gik ind i cafeen og købte en is og en flaske vand, og satte mig i solen udenfor og gik lidt på nettet sag også og læste i min bog. En Hollandsk kvinde begyndte at tale til mig og vi fik en hyggelig sludder. Senere spiste vi til aften også med en mand, Erik som ikke ville sige hvilket land han komfra. Underligt. Jeg slapper ikke så godt af når der er så anstrengt stemning, men han fik da sagt en masse til sidst.

18/5
Vil i fag kun gå en kort tur på 14 km og så bare slappe af. De 14 km var hurtigt overstået, og vi var fremme ved hergberget allerede kl 11 og dermed først i køen. Det var umiddelbart et ok sted, men vi fik næsten ingen søvn. Alle senge knagede ved mindste bevægelse, der var ikke loft over værelserne, så lyde fra alle 50 senge samt snorken og hosten og alle toilet besøg kunne høres. Jeg tror ikke der var nogen som fik en hel nats søvn.

19/5
En skøn vandring i dag med skønt vejr og udsigt til en bjergkæde med sne på toppen. 20 km og fremme ved 13 tiden, fik en stor frokost og orkede ikke aftensmad. Gået i seng med lidt guf.

21/5 Leon
Havde en dejlig dag med at futte omkring i Leon. Flot katedral hvor jeg fik et stempel i mit pas. Har sovet på hostel i nat, det var ikke noget at råbe hurra for, der var meget trafik støj. Det bedste var håndklæderne.
Vi sov til 7.30 det er længe siden vi har sovet så længe. Sikkert fordi der ikke var andre der stod op før os.
Kom hurtigt i tøjet, da det er nu, vi går hver sin camino., og mødes igen om en uge. Dorthe vil finde en bus til Astorga og gå mindre ture derfra. Jeg gik fra Leon til Villadangos del Paramo hvor jeg havde booket herberg 21,5 km i alt. Det var utrolig smukt ud af Leon. Gik gennem en meget flot park foran noget stort ogmeget gammelt kirke agtigt.
Fandt hurtigt mit Herberg, det var stort og gammelt og ikke vedligeholdt. Sovesalen var ok, med 9 køjer, men max var belagt.
Jeg gik en lille tur i byen og fandt en flot udsigt.
Sad lidt i solen, og læste, bestilte mag på herberget, det var toppen af kedlig mad, men blev rigelig mæt.

22/5
Stod op lidt over 6, da der ikke var morgenmad på herberget, regnede jeg med at kunne købe noget i næste by San Martin 5 km væk, men den var helt søndags død. Næste by 7 km længere fremme var det en åbent cafe, så det var skønt med kaffe og en krusan.
Første del af turen var ret kedelig langs en mortor trafik vej, nærmest en lille trampe sti, men senere gik stien ud i den dejligste natur. Jeg så tudser lege i en gruft med vand, har hørt dem flere gange ( mad til storken) men ikke set dem, de er grønne og ret store.
Så gik turen bakke op og ned gennen et grønt område med flere forskellige buske og træer.
Der var plantage træer af fyr. I baggruden kunne ses bjerge med sne på toppen. Det var en fantastisk oplevelse at have kæmpet sig op af endnu en hæftig stigning, og vel oppe se et skue af blå bjerge, hele vejen rundt, det var virkelig flot.
Byen Astorga kom frem som små huse nede i dalen, kunne godt fornemme at det stadig ville være langt, og det var der.
Meget sulten og træt fandt jeg mit herberg tæt ved katedralen. Fik en VIP seng, ved et stort vindue, er mega tilfreds, der var lagen og hovedpudebetræk med til sengen ( bed bugs) dem tager jeg med til næste sted.
Da man ikke kan få aftensmad her på herberget, blev jeg nød til at vente med at spise til 19,30, de pilgrim menuer man kan få for 12 € er bare vand med magaronni og kylling med pomfrits og et bægre med is det er så smagløst
Jeg prøvede at vælge noget fra menu kortet til 11 € det var flåede fyldte tomater og brød. Det smagte fantastisk og jeg kunne ikke spise mere bagefter. Så!! Jeg sparede 1€.
Inden kl 19,30 måtte jeg vente, jeg gik lidt omkring i byen og fandt et lille torv med massere af solskin og massere af mennesker. Sad så og fulgte med i hvad der skete sådan en søndag aften købte et glas hvidvin (vino blanco). Skøn dag.

23/5

24/5
Kom hurtigt af sted fra
En mega ubeskrivelig smuk, men ubeskrivelig hård, det er et under at der ikke skete nogen skade på mig.
Fandt mit herberg, som var skønt, med dejlige forhold og kunmed enkeltsenge i et stort rum.
Gik ind til byen om aftenen for at spise lidt aftensmad, mødte Kirstin fra Norge igen og vi sad og hyggesnakkede.

25/5
Efter en god nats søvn, følte jeg mig klar til en nem vandring i dag 23 km fremme havde jeg booket et herberg, men da jeg allerede var fremme kl 13 syntes jeg det var for tudeligt at stoppe. Gik lidt længere frem på gaden, ville lige stoppe på en cafe ig undersøge hvor langt er var til næste by og herberg. Lige da jeg kom gående stod Dorthe luge foran mig. Jeg havde indhentet hende. Vi blev enige om at gå til hendes by då det blev til 33 km i dag, mæsten for meget, jeg er øm i kroppen, håber jeg har det godt i morgen

27/5
Vi har gået en rigtig hård tur i dag, men igen meget smuk. Gik op til oso breio 14 km, de første 5 km tog 2 timer, så gad jeg ikke gå længere, men sætte sig ned og glo, er måske ikke særligt fremmende, så det er bare afsted, uanset om du vil sige, jeg kan ikke mere.
Vi er på et herberg Alto do polo som ikke er stort, men heller ikke så lækkert, men der var ikke noget at vælge mellem. Hønsene gik rundt om cafebordene og hundene lå der osse, det var flotte høns og hundene var så søde, men det havde nok ikke gået i DK hvis dem med smilyer var kommet forbi.
Der er kun 150 km til Santiago nu, men hvis der bliver ved at være så seje op og nedstigninger, kan vi ikke gå så mange km om dagen, men det håber jeg ikke. Det er lige begyndt at regne så det er heldig at vi er inden døre.

28/5

Styrt regn under hele vores vandring fra Alto do polo Triacastela, det regnede rigtig meget. Jeg gik og tænkte på hvor dejligt jeg havde det, dejlig varmt klædt på i ulden træje under regnsætte og med dejlig tørt tøj i rygsækken. Varme fødder. Man ak, tanken var knap tænkt til ende før jeg kunne mærke vand sive ind i mine støvler.
Vi var gennem blødte. Vandet sev ind i regnjakken der hvor rygsækkens remme sad.
Blev enige om et værelse på hostels 30€ , det var så vi kunne få vores tøj og støvler tørre. Gik til Triacastella.

29/5
Nu har vi været ude og spise, kylling og salat og pomfritter, det var skønt, for vi havde ikke rigtig fået mad hele dagen, jo morgenmad og senere kaffe og en kage, men så gik og gik vi, gennem skov, regnskov i starten. Vi nåede til byen Samos hvor der var rundvisning i et kæmpe stort kloster hvor der stadig bor 10 munke, det var flot, og så gik vi, regnede med at der var ca. 9 km til det sted vi skulle overnatte, men det var som om skoven varede evigt og kl 16.45 gik vi ind i byen Sarria hvor vi skulle bo, og 30 km og ikke 20km som vi troede. Det var en hård tur. Ved ikke helt hvad der gik galt, de gule pile var der hele vejen.

30/5 m
Gik fra Sarria til Portomarin, hvor vi boede på et hergberg. Nu hvor vi er kommet forbi Sarria, er der virkelig mange pilgrimme, med små rygsække, det er blevet svært at finde en ledig seng og prisen er sat op på alt med 1-2€. Har købt flybiletter til hjemturen d 6/5
Herberget i Portomarin var fint, fint badeværelse med massere af varmt, men de må have glemt udluftning, der blen så fugtigt også på sovesalen. Klamt at vågne i , lidt som at bo i telt at tage fugtigt tøj på.

31/5 tirsdag.
vi har haft en dejlig vandretur i dag, noget kuperet, men ok, gik 27 km til Ligonde. Indlog, på et lille fint herberg. Gik til en cafe få 100 m derfra. Her var rigtigmange mennesker samlet, alle nød solen også en flok rytteremed heste, det var meget fornøjeligt at se på. Vi spiste aftensmad inden vi gik tilbage til herberget, hvor jeg sidder i solen og skriver.

1/6 onsdag

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

    Arkiver

    Kategorier

    Meta

    Senior Skrevet af:

    Jeg er født i 1952, er gift med Søren og har 2 sønner sammen med ham. Jeg er uddannet socialogsundhedsassistent., har arbejdet i de fleste år af mit arbejdsliv på hospitaler.

    Vær den første til at kommentere på indlægget

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *