Skønne langsomme vandreture

En lille vandretur på hærvejen.

Nu hvor jeg har fået mere tid og hvor foråret er godt igang er jeg begyndt at gå længere og længere ture, den tanke at jeg måske en dag, kan gå Caminoen i Spanien, har strejfet mig, 850 km hvor jeg ikke skal andet end nyde naturen og vandre fra sted til sted. Men jeg tager den med ro og ser hvad tiden bringer.
image

Dejlig vandretur med min veninde d 20 maj 2018. ca 15 km

Vi gik fra Hornbæk gennem klosterris hegn til Esrum kloster og tilbage over Gurre til Nygård

Klosterris hegn, en lille pause hvor frokosten nydes i dejlig sol.

Jeg elsker syrener.

14 april 2018 ca 18 km.

En dejlig vandretur fra Helsingborg til Viken.
Jeg gik sammen med vandrefolket og vi var vel 15 personer som fulgtes ad sammen.
Jeg kendte ikke nogen af dem der gik med på turen og det var da også første gang jeg gik både med vandrefolket og i Sverige.
Vandrefolket er en Facebook gruppe.

Vejret var så dejligt 18 grader og sol og frisk vind.

Jeg tog en færge 9.20 fra Helsingør og mødtes med de andre vandre i Helsingborg.

Helsingør i baggrunden

Vi gik fra Helsingborg ca kl 10.00 og var fremme i Viken kl 15.30. Vi gik frisk til i starten, men tempoet bliv mere moderat, efterhånden som trætheden indfandt sig. Turen var på 18 km.

Kik til Hornbæk på den anden side af øresund.

I min verden er forskellen på at gå en tur og vandre en tur, at når man vandre går man ikke så stærkt, men nyder naturen og det at være til, holder mange pauser og husker at se sig tilbage.


Jeg kom til at snakke med flere af dem jeg fulgtes med, søde mennesker alle sammen, det var hyggeligt.
Vi havde havde madpakke med og en masse vand.
Der var ikke mulighed for at købe noget på vejen, men to steder man kunne komme på wc.


Vi tog bussen fra Viken tilbage til Helsingborg.

Viken er et fiskeleje på Kullen i Höganäs kommune i Skåne län. Fiskelejet har 4.500 indbyggere. Vikenhavn blev udbygget i 2006 er meget fin og velholdt, med en masse lystsejlere og sikkert meget hyggelig om sommeren med en masse liv.

Viken


Vikenhavn


se også frøen.

Noget med højde mellem Danmark og Sverige.

13-17 juli 2015

Jeg har i flere år tænkt på at vandre på caminoen i Nord Spanien, Har været fascineret af denne form for ferie. Nu er jeg så så småt kommet i gang med at vandre.

I de sidst uger har jeg prøvet at sætte mig ind i hvad jeg har brug for, for at vandre, fra sted til sted, hvor jeg vil overnatte, på hergberger, b&b, vandrehjem, kroer og hoteller, på en fastlagt rute.

Jeg har handlet udstyr i Spejdersport og i Outdore Season, henholdsvis i Hillerød og Helsingør.
Det vigtigste udstyr, når man skal vandre eller går lange ture, er støvler og rygsæk.
Jeg har læst en del om disse to emner på nettet, for at vide bare en lille smule, før jeg gik i butikker.
Det er muligt at købe alle ting i internet butikker, men jeg fatter ikke hvordan dette kan gøres, andet end hvis man går ind i en fysisk butik, og får vejlening og gode råd og ikke mindst prøver tingene og derefter går hjem og bestiller tingene i netbutikken.
Jeg har været utrolig glad for den gode vejledning jeg har fået i begge butikker, hvor de begge steder har brugt meget tid på at give mig sød, og professionel vejledning.
Sokker er også et kapitel for sig, hvor der er lige så mange meninger, som der er vandrere. 

Jeg er ikke blevet ekspert på nogen af delene, men har valgt ud fra de råd jeg har fået og de behov jeg selv mente at have. Jeg mener helt sikkert at den vejledning jeg har fået her været rigtig god. De mennesker der er ansat i begge butikker, ved hvad de snakker om.

HÆRVEJEN

Den 12/7 skulle udstyret så prøves af, turen var ment som en afprøvning med den hensigt at lære og mærke om det, er det vi vil efter vi har planlagt at gå på den lange vandring,  Caminoen,  i nordspanien til foråret.
Rygsækken blev pakket flere dage i forvejen, og jeg er har, gået ldt rundt i haven med den på ryggen, for at få en ide om, hvordan det ville være med oppakning på ryggen.
Jeg følte ikke at det var helt så tungt som jeg havde troet. 
Da jeg havde pakket helt færdigt til afgang var indholdet i rygsækken :
drikkeflaske
drikkekrus
plast ske/gaffel
sovepose
inderpose
lagen
fiberhåndklæde
cowboy bukser og bomuld t-shirt til om aftenen
klipklapper, meget nemme at få af og på når man lige skal på wc. om aftenen og natten, 
sandaler til rejsen med tog/bus ud og hjem
varm flistrøje
ekstra uld t-shirts
langærmet fiber t-shirts, som jeg ikke fik brug for,
regnsæt, som jeg ikke fik brug for 😀
ekstra vandresokker
trusser
badedragt, som jeg ikke fik brug for.
lille taske med div. små flasker med hårshampo, body shampo, lille hårlak, lille æske med Pamol, plaster, håndcreme, mygge spray, solcreme. 

Rygsæk og indhold vejede 6,8 kg.

Jeg havde klædt mig i mine vandrebukser som var planen jeg skulle gå i hver dag og en uld shirts. Ingen af delene skulle vaskes på turen, men skulle være i brug på alle vandredage. Jeg havde vandresokker og støvler på.

Jeg skulle rejse sammen med min veninde med afgang den 12/7, vi vlle rejse med tog til Viborg og gå herfra ud på Hærvejen og ned mod Vejle. Da vi stod af toget i Viborg, for at gå den ca 1,5 km til Oasen, et bed and breakfast, som levede meget godt op til sit navn, tænkte jeg, at jeg havde taget munden for fuld, min rygsæk føltes som om den vejede mindst det dobbelte, og jeg tænkte at det bliver nok en kæmpe udfordring.

Efter at vi havde pakket ud og fået skiftet tøj, gik vi en tur i Viborg, skulle jo se domkirken og hvad vi ellers ville møde på vores vej i Viborg.

Viborg Domkirke
Viborg Domkirke

Vi gik først og fremmest efter Domkirken, som ser utrolig velholdt ud, og det viser sig da også at den er en fin rekonstruktion af den oprindelige kirke.
En brand forårsaget af lynnedslag i 1501 ødelagde kirkens vestparti samt loft. Endnu en brand hærgede kirken i 1567. Den 27. juni 1726 skete den helt store katastrofe, da en brand lagde store dele af Viborg i aske. Af domkirken stod kun murene tilbage. De høje spir, som prydede tårnene dengang, faldt ned og knuste hvælvingerne.
Kirken blev genopbygget i barokstil af bygmesteren Claus Stallknecht fra Altona, men i de følgende år viste det sig, at murværket havde taget mere skade end oprindelig antaget.
I 1850´erne begyndte murene at skride fra hinanden og hvælvingerne slog revner, og i 1862 måtte kirken lukkes. Det blev besluttet, at kirken skulle nedrives og genopbygges på de gamle fundamenter i en stil, som man dengang anså for den oprindelige romanske stil. I 1863 begyndte nedrivningen. Genopbygningen var stærkt præget af kunsthistorikeren N.L. Høyens ideer om en national bygningskunst og blev gennemført af arkitekterne N.S. Nebelong og Julius Tholle, og efter at de begge døde i 1871, af arkitekten, professor H.B. Storck. I september måned 1876 blev den nye kirke indviet. Den nuværende domkirke er således en moderne rekonstruktion, hvilket både dengang og senere har givet anledning til mange kritiske røster. De maskinudskårne kvadersten har således ikke meget at gøre med håndhugne sten fra 1100-tallet, og det lykkedes ejheller at få form på de alt for smalle tårne. Men under alle omstændigheder ser den fin. 

Efter at vi så Domkirken og omgivelserne omkring kirken, gik vi en tur gennem centrum. En søndag eftermiddag er det måske ikke så mærkeligt at her var lidt mennesketomt, men alligevel, lidt ensomt var det, men ellers helt igennem en hyggelig by.
image

image

Hærvejstæppet
Hærvejstæppet

En god nats søvn og vi var klar til at afprøve alt vores nye udstyr. Vi gik afsted mod stationen, hvor man skal gennem for at komme ud på hærvejsruten. 
Turen ville ikke være så lang, 11-12 km, men dét er godt ikke at starte for hård ud.
Vi havde nogen vanskeligheder med at finde den rigtige vej, og vi fandt knækkede pæle med hærvejsmærket, så kunne vi prøve at gætte hvilken vej vu skulle . Vi valgte nok ikke den rigtige vej.
I vores søgen efter den rette vej, fik vi øje på en moderne flot kirke, vi havde brug for at låne wc’er og det var et held i uheld, for her hængte hærvejstæppet, det flotteste tæppe syet i fladsting, tror jeg det hedder.
Hærvejstæppet er udstillet i Søndermarkskirken på Koldingvej 79 i Viborg 
Motiverne af Hærvejstæppet følger strækningen fra Viborg til Dannevirke og beundrer den smukke natur med de mange mindesmærker, der fortæller om vore forfædres liv og færden gennem skov og grat, eng og mose.
En meget fin oplevelse vi nødig ville undvære.
Hærvejstæppet
Hærvejstæppet

Hærvejstæppet
Hærvejstæppet

Vi gik Efter hergberget Hald Hovedgård, men fandt det ikke og i stedet fandt vi en hyggelig kro med udsigt til Hald sø. 
Skøn kold øl i Nils Bugges kro.
Skøn kold øl i Nils Bugges kro.

Hald Sø er Danmarks tredjedybeste sø. Søens dybde på 31 m er kun overgået af Ravnsø og Furesøen. Hvert sekund forsynes søen med 1000 liter koldt og klart vand fra mange små og store kilder. Hald Sø-området blev fredet i 1942. Wikipedia
Skønt med en kold øl og lidt at spise og ja tak, til overnattenatning på Niels Bugges smukke hotel.
Dette hotel ligger i naturlige omgivelser ved Hald Ege Skov samt Hald Sø.

Samtlige individuelt indrettede værelser på Niels Bugges Hotel er meget smukt indrettet med skønne antikviteter helt gennemført fra møbler, senge, lamper og udsmykning af hele hotellet. Men fungere alligevel som et fuldt moderne og lækkert sted.

Vores værelse på Nils Bugges hotel
Vores værelse på Nils Bugges hotel

image

Morgen buffeten var en skøn oplevelse af en særlig karakter, med en masse lækre retter.

For at undgå misforståelser vil jeg lige pointere, at jeg er af den overbevisning, at havde vi fulgt min første indskydelse, ved et af de skilte som viste vej, havde vi let fundet det, fandt der faktisk senere på vej til Niels Bugges hotel.

Hævede ben.
Min veninde vågner på dette dejlige sted med forventning om lange Vandreture i Drollerrupbakker, hvilket hun har set særligt frem til. 
Men sådan skulle det ikke gå, hun vågner nemlig med hævede ben med lidt rødt udslet på. Egen læge ordinere støttestrømper, men hun må gerne gå.
Vi bliver nød til at tage tilbage til Viborg for at købe støttestrømper.
Tiden går inden vi er frem og tilbage og vi bliver enige om at tage bussen til Nr. Snede og gå turen derfra, dog lidt tilbage til herberget Nørhoved bondegårds ferie

Der var mange køjesenge, her blot få
Der var mange køjesenge, her blot få

Hærvejens Feriecenter er det ideelle udgangspunkt for blandt andet aktiv ferie i den skønne midtjyske natur. Du kan overnatte i lejligheder, værelser eller på overnatningsstedets herberg – særligt beregnet til Hærvejens gæster. Her ankom vi så efter at have gået ca. 5-7 km, det var heldigvis gået fint og håbet og humøret var stadig fint.
Det var en positiv oplevelse at overnatte på hergberget, Nørhoved, der var rent og pænt, og sovesalen var fin, det skulle som en kæmpe overraskelse for mig vise sig at jeg fik et anfald af klaustrofobi, noget jeg ikke har prøvet før. Jeg måtte Kl 23,30 sidde uden for hergberget og sunde mig. Jeg sad i min sovepose da vores søde vært kom hjem fra jagt. Du ka da ik sit her sagde han, kom med mig, og så fik jeg mit eget værelse at sove i. 1000 tak, det var godt, jeg skal ikke ligge i øverste køje mere.
På herberget var der fyldt godt op, fik snakket med søde mennesker, det var rigtig dejligt.
Efter morgenmaden gik vi med godt mod frem mod Kollemorten en tur på ca 20 km, vejret var fortsat fin sol med lidt pynteskyer og en frisk vin, perfekt vandrevejr.
På turen fra hergberget til Nr. snede
På turen fra hergberget til Nr. snede

imageVi gik gennem et fantastisk flot landskab, overholdt vore pauser og spiste frokost i Guds skønne natur med ryggen støttet til rygsækken og rumpen i det tørre græs.
image
image
Det kan godt være svært at komme i gang igen, men det er jo vejen frem.
Efterhånden som der kommer flere og flere kilometer i benene, bliver det selvfølgelig at mærke, selvom det går fint, man kommer i tanke om at der faktisk sidder 6-7 kg bagage på ryggen og man begynder at få lyst til at justere på remmene uden det hjælper ret meget. 
På denne strækning gik vi i den nærmest uspolerede danske natur, det er så fantastisk, vi møder landmandens dyr som nysskærrig komme en i møde, vi mødte søde mennesker som rejste på samme måde som os, dem hilser man på eller får en lille snak.
Vi vidste at vi skulle passere en kirke tæt på vores mål, vi tængte til et hvil og et tur på wc, og da vi længe havde kunne se kirken langt ude i horisonten gik vi nok lidt mere til. Den lå højt og endelig var vi der, sikke en udsigt, vi kunne nærmest se hele Jylland, det var hele maset værd.

Øster Nykirke – ved den gamle Hærvej.
image
Øster Nykirke kirke ligger på en af de højeste bakkeknuder i vort land, 130 m over havets overflade. Kirken er bygget omkring 1150. Det blev en flot kvadrestenskirke i romansk stil (runde buer) Det er store firkantede blokke af granit, fint tilhuggede, som nederst hviler på en skråkantsokkel af samme materiale. På nordsiden er kvadrene helt synlige. På sydsiden derimod, hvor der har været ombygninger (større vinduer og et kapel med gravkælder, som blev nedrevet i 1769), er kirken pudset og kalket.

Kirken ligger ved Hærvejen; og ovre på den anden side af vejen er der en kilde – oven i købet en hellig kilde. Navnet er Sct. Peders Helligkilde. Måske er det den, der har bestemt kirkens beliggenhed, fordi mange pilgrimme i den tidlige Middelalder søgte kildens helbredende kraft. Da der så blev bygget en kirke på stedet, blev det til Sct. Peders Kirke; men i dag hedder den Øster Nykirke Kirke – den højest beliggende kirke i Danmark. 

Efter wc. Besøg og dejlig koldt vand i maven og i flasken kunne vi fortsætte og se at finde et sted at sove, bade og spise, efter ca 20 km trænger kroppen til hvile.
Det første sted hvor vi fik øje på et skilt med b&b med telefonnummer slog vi til, ringede op og fik at vide, at vi bare kunne komme an, vi gik op af den lange brede grusvej og ret hurtigt så vi værten stå og vinke og byde os velkommen, tænk man kan blive så lykkelig for at finde et sted at sove.
Vi fik et dejligt værelse, rent sengetøj. Det første vi gjorde var af med støvler og sokker og plante os på tarressen med en øl, hold da op, det er livet.
Vi kunne købe færdig mad fra fryseren øl, vand og bestille morgenmad. Vi fik et godt tilbud om at værten ville bestille og hente mad på en nærliggende kro for os, det tog vi imod.
Det er så fantastisk at komme i bad og så i seng, benene opad, og med en e-bog på telefonen, en iPhone er alfa og omega, der er fotografiapparat, landkort og underholdning og tv, der er da ok, sikke mange kg man sparer på den måde.

Efter en god nats søvn vågnede vi op til dejlig sol, en udsigt til værtens smukke høns som gik og hyggede sig i haven, fantastisk. Frisk og med mod på flere oplevelser fik vi pakket sammen og så ind til morgenmaden, det duftede at hjemmebag og det viste sig at holde stik.
Der var hjemmebagte boller, og alt hvad et rigtig godt morgenbord skal indeholde. 
Morgenbordet var dækket i værtens private køkken, vi havde selvskab af to andre gæster og 8 hundehvalpe på 6 uger, deres mor og værten selv, vi har ikke prøvet noget ligende før, det var mega hyggeligt.
Efter morgenmade gjorde vi os stille og roligt klar til at komme videre, vejret stadig i top. Vi ville forsøge at gå til Jellinge, var ikke sikre på hvor langt  der ville være, men vi begav os afsted.
Gik i smukt landskab, mest fladt, men skønt.
Det gik fint med med at gå, rygsækken sad godt og mine støvler som var nye og ikke gået til, var stadig perfekte, ingen vabler eller andet generende.
Jeg havde stor forhåbning om at vi kunne gå til Jellinge.
Det var nemt at finde vej og vi nød det rigtigt meget. På et tidspunkt ville vi gerne holde en lidt længere pause, hvor vi ville tage støvlerne af og få lidt at spise og drikke. 
Vi savnede en bænk, og ønskede inderligt at der var en bænk at sidde på eller bare noget natur skabt, med lidt god sidde komfort.
Vi ville gå til vi fandt et godt sted.
Ret hurtigt efter vores hede ønske om en bænk sker dette: Vi gik på bagsiden af nogle gårde og pludselig ser jeg gennem nogle buske noget der ligner teaktræ, og udbryder, jeg tror der står en bænk derhenne ved den lille sø, og wupti så Står der en bænk, som om den er faldet ned fra himlen, fordi vores ønske er så stærkt, glæden er ubeskrivelig stor, ikke nok med der er en bænk, der er og 1. Klasse udsigt. 
Bænken var privat, men vi fik lov til at sidde i fred, skønt. Vi syntes vi bliver vildt forkælet.
Efter sådan et hvil er det en utrolig dejlig følelse at opleve hvilke underværker det har gjort, humøret er steget og man er så klar til at få flere kilometer i gået. Det er vigtig jævnligt af holde hvil, bare et kort hvil i timen.
Desværre måtte min veninde melde pas, da vi nåede i nærheden af Givskud. Vi gik så mod Givskud vandrehjem, her var heldigvis plads, så det var bare dejligt, at få pakket ud og få sig et bad. Der er vigtig at lytte til sin krop, et vist pres er ok, men heldere sige fra end at få en skade. 
Vi nød at være der, fik dejlig aftensmad og en lille aftentur i Givskud Zoo, hyggeligt. 
Efter en god nats søvn, var det desværre tid til at vende næsen hjemad. 
Det har været en skøn tur, hvor vi fik prøvet tingene af og følt fornemmelsen af at gå længere strækninger i naturen, hvor vi ikke skal andet end at sætte det ene ben foran det andet. 
Jeg vil stadig gerne gå på caminoen i Spanien. 

15 JUNI.

Har i dag gået 20 km på 227 minutter, et skridt på pilgrimsvejen.

17 maj 2015

Gik en tur i dag ud over Ruslands bakker ud til vandet og tilbage til Hornbæk en tur på 14 skønne km.

Lille våd hund, næsten hjemme.
Lille våd hund, næsten hjemme.
Strandroser med en bund af forglemmigej, smukt.
Strandroser med en bund af forglemmigej, smukt.
Så nåede jeg ned til stranden ved Kildekrog.
Så nåede jeg ned til stranden ved Kildekrog.

P1040178

Ruslandsbakker her med kik til en af Rudolf Tegners statuer.
Ruslandsbakker her med kik til en af Rudolf Tegners statuer.

Gyngen som vi gyngede på sammen med vores børn da de var små hænger der stadig, men har nok fået en ny snor.
Gyngen som vi gyngede på sammen med vores børn da de var små hænger der stadig, men har nok fået en ny snor.

P1040170
P1040169
Her lidt skønne billeder.
P1040167

Barndomshjemmet set fra Ruslandsbakker
Barndomshjemmet set fra Ruslandsbakker

P1040167

Første lidt længere tur gik fra Hornbæk til Haverholm og retur. spiste min madpakke et skønt sted på vejen. 13 km blev det til.

Næste tur var en tur omkring Gurresø, 12 km.
Her et par fine billeder fra turen.

Udsigt over Gurre sø.
Udsigt over Gurre sø.
De to  skønne kvinder, som jeg fulgtes med.
De to skønne kvinder, som jeg fulgtes med.

Næste tur var fra Horserød til Esrum Kloster, en fantastisk flot 12 km tur.

Skønne billeder fra turen.

Landskaberne breder sig ud for øjenene, det er bare så skønt i DK
Landskaberne breder sig ud for øjenene, det er bare så skønt i DK

P1040058

Denne agnbøg som stod midt på en stor mark er så smuk og kæmpe stor og meget gammel.
Denne agnbøg som stod midt på en stor mark er så smuk og kæmpe stor og meget gammel.
Mig under agn bøgen, med det smukkeste landskab bag mig
Mig under agn bøgen, med det smukkeste landskab bag mig.
her belønning på Esrum kloster, Kaffe, æbletærte med cremefraiche og et pilgrimspas, med stempel,
her belønning på Esrum kloster, Kaffe, æbletærte med cremefraiche og et pilgrimspas, med stempel,

Den skønne tur til Hammermmøllen og hjem over kohaven. En dejlig tur på 16km.

Udsigt over sundet.
Udsigt over sundet.
Udsigten fra min frokostplads ved Hammermølle.
Udsigten fra min frokostplads ved Hammermølle.
billedet er taget på turen fra Gl.Hellebækvej på vej over koengen og ud til Skinnersøvej. Måtte gå en stor bue uden om alle Køerne som absolut skulle stå midt på stien.
billedet er taget på turen fra Gl.Hellebækvej på vej over koengen og ud til Skinnersøvej. Måtte gå en stor bue uden om alle Køerne som absolut skulle stå midt på stien.
Husker ikke søens navn, men det er på vej mod Skinnersøvej, som jeg håber på at ramme.
Husker ikke søens navn, men det er på vej mod Skinnersøvej, som jeg håber på at ramme.
Stadig på vej mod Skinnersøvej.
Stadig på vej mod Skinnersøvej.

P1040083

Udsigten fra vejen foran Skibstrup losseplads.Faktisk tankevækkende at en losseplads skal ligge på så et smukt sted.
Udsigten fra vejen foran Skibstrup losseplads.Faktisk tankevækkende at en losseplads skal ligge på så et smukt sted.
Her er bare høns i en dejlig hønsegård i Skibstrup. de æg vil jeg gerne spise.
Her er bare høns i en dejlig hønsegård i Skibstrup. de æg vil jeg gerne spise.
Mere hønsegård, de har det dejligt, de her høns.
Mere hønsegård, de har det dejligt, de her høns.
Den smukke kastanje alle til Rosendal.
Den smukke kastanje alle til Rosendal.

Jeg blev så træt i mine fødder, men meget glad af denne smukke tur, det er dejligt at bevæge sig langsomt gennem landskabet. Glæder mig allerede til næste tur.

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

    Arkiver

    Kategorier

    Meta

    Senior Skrevet af:

    Jeg er født i 1952, er gift med Søren og har 2 sønner sammen med ham. Jeg er uddannet socialogsundhedsassistent., har arbejdet i de fleste år af mit arbejdsliv på hospitaler.

    Vær den første til at kommentere på indlægget

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *